Skift gear på din hjerne og få ny energi
Mange oplever livet som en evig øvelse i at skynde sig. Hverdagens opskruede
tempo kan true livskvaliteten og føre til stress, udbrændthed og sygdom.
Zenmeditation er et effektivt redskab til at få ryddet op og skiftet gear på din hjerne. Med zenmeditation kan du fjerne stress, få mere energi, højere personlig effektivitet og ikke mindst en bedre work/life balance.
Tid er en mangelvare både på arbejde og i fritiden. Vi har ofte mange bolde i luften og alle forsøger vi, at få presset mest muligt ind i hver time i håbet om, at kunne nå alt på huskesedlen. Men samtidig risikerer vi at miste overblikket og glippe mange af de muligheder, vi møder undervejs. Hjernen har det som en computer, og når alt er optimalt, kører vi bare derudaf. Men har vi for mange ubearbejdede tanker og ”gule sedler” hængende, bliver hastigheden hurtigt nedsat og energien og kreativiteten forsvinder. Så skal der ryddes op og smides ud, for at vi igen kan fungere optimalt, være effektive og komme op i et højere gear.
Zenmeditation træner sindet, så du bliver bedre til at være til stede og koncentrere dig om det der er vigtigt lige her og nu, uden at du lader dig distrahere af det, der skete i går, eller alt det du skal nå i morgen.
Meditation et effektivt redskab til at håndterer stress, øge koncentrationen samt skabe større kreativitet og højere personlig effektivitet. Zenmeditation foregår med åbne øjne og konkret træning i fokusering – og filosofien bag zen er: Når du kan tænke det, du vil tænke, kan du også gøre det, du vil gøre.
Workshop
Dato: 9. juni 2008 kl. 15-17
Sted: ZENMIND, Forskerparken ScionDTU, Diplomvej 381, 2800 Lyngby
Pris: 595,00 kr (inkl. bogen Endorfiner – sådan producere du dine egne lykkehormoner af Rients Ritskes)
Pris til studerende 195,00 kr (inkl. bogen Endorfiner – sådan producere du dine egne lykkehormoner af Rients Ritskes)
Kontakt asger@zenmind.dk eller ring tlf.30 250 250 for tilmelding og flere informationer.
Tryk her, for at læse mere om ZENMIND ( 263 kB)
Tilbage til kursusoversigten
|
|
|